Saml ind for Folkekirkens Nødhjælp
Søndag den 4. marts er det endnu engang tid til den årlige sogneindsamling, hvor Folkekirkens Nødjælp samler ind over hele landet til fordel for verdens fattigste mennesker.
Ved den tilsvarende indsamling i 2011 blev der indsamlet over 15 millioner kroner til kampen mod sult og fattigdom. Derved fik Folkekirkens Nødhjælp en af sine bedste indsamlinger nogensinde, på trods af at danskerne allerede kort tid inden havde været til nødhjælpslommerne i forbindelse med den store Danmarksindsamling i januar.
Den primære årsag til det gode resultat var, at Folkekirkens Nødhjælp fik opbakning fra et stort antal indsamlere. Ikke mindre end 20.000 danskere var på gaden i de to timer hvor indsamlingen blev afviklet i løbet af søndag formiddag.
Så har du et par ledige timer søndag den 4. marts fra klokken 10-12 vil vi opfordre dig til at melde dig som indsamler i forsøget på at overgå 2011-resultatet!
Eller som Folkekirkens Nødhjælp selv formulerer det: Tag bøssen i hånden og spring ud som indsamler!
Overtegnede har i hvert fald allerede tilmeldt sig, så det kan jo være vi ses på gaden 
