Nødhjælp

Nødhjælp som forbrug

Vi lever i et samfund, hvor vi i stigende grad definerer os selv i forhold til vores forbrug- og forbrugsmønstre. Skal jeg købe Irma eller Urtekram produkter, er økologi eller Fairtrade i fokus og skal jeg købe kaffe- eller chai-latte næste gang jeg er på cafe?

Mange mennesker bruger simpelthen deres forbrug til at signalere, hvem de er, og hvilke værdier de gerne vil repræsentere overfor omverden.

Tidligere var det især vigtigt, at vise man havde råd til dyre mærkevarer og specielle designs. Idag er tendensen i højere grad, at et produkt bliver vejet på socialt ansvar, økologisk balance og fornuftig pris. Derfor er Fairtrade og økologi det hotteste at forbruge.

Efter finanskrisen har der således været en stigning i vores forbrug af disse produkter, og nødhjælpen og velgørenhed har ligeledes en stor plads i vores forbrugsmønster. Igennem finanskrisen har vi lært, at det vigtigste ikke er statussymboler og penge – det er fornuft og omtanke for miljøet og menneskeheden.

I en globaliseret verden, hvor vi hurtigt får information om naturkatastrofer, og mulighederne for at hjælpe er mange og let tilgængelige, stiger vores forbrug af nødhjælp.

Forbrug med mening

Når vi donerer penge i forbindelse med en indsamling eller via et månedligt kontingent til en af de velgørende organisationer, er det fordi, vi regner med, at det gør en forskel. Det er således ikke udelukkende for at være med på de seneste trends, at vi giver penge til nødhjælp.

I en globaliseret verden, hvor vi føler os tættere forbundet med mennesker i krigshærgede, fattige og katastroferamte områder, føler vi også et stigende behov for at hjælpe.

Desuden har vi lært, at rovdrift på naturens ressourcer og økonomisk grådighed ikke fører andet end problemer med sig. Derfor forventer vi også, at det gør en forskel, når vi giver penge til velgørende formål.

Den ene side er, at vi håber på at kunne hjælpe de mange mennesker, som er ulykkeligt ramte at nødssituationer, og den anden side er, at vi forventer, at de vil blive et aktiv for verdensøkonomien i stedet for til stadighed at have brug for nødhjælp.