Træk velgørenhed fra i skat
Måske har du hørt om det før – måske er det første gang du stifter bekendtskab med det faktum, at du kan trække støtte til velgørende organisationer fra i skat. Ikke desto mindre er det ganske vist, og for at gøre det lettere for dig at gennemskue reglerne, har vi lavet en grundig undersøgelse af skattereglerne.
Mindst 500 kr, maks 14.500 kr
Hvis du betaler 10.000 kroner til velgørende formål, er de 9.500 kroner fradragsberettigede. Det er dog en forudsætning, at du betaler mindst 500 kroner til hver enkelt organisation i løbet af et indkomstår.
På SKATs hjemmeside er det beskrevet således:
“Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. udgør mindst 500 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 500 kr. og kan højst udgøre 14.500 kr. i 2009 (14.500 kr. i 2010). “
Du skal betale minimum 500 kroner til hver organisation i løbet af et indkomstår, og de første 500 kroner af det samlede beløb er ikke fradragsberettiget.
Det er altså en forudsætning for at blive fradragserettiget, at du betaler mindst 500 kroner til hver organisation. Det er ikke det samme som, at du kun er fradragsberretiget for det, du betaler udover 500 kroner til hver enkelt organisation.
Forvirret? Her er et eksempel, der måske kan gøre det lettere at forstå
Hvis vi siger, at du betaler 600 kroner til organisation A, 500 til B, 300 til C og 700 til D. Til sammen har du altså støttet med 2100 kroner. Det er dog ikke alle 2100 kroner, der er fradragsberettiget: Du skal altid “selv betale” de første 500 kroner, og derfor kunne man tro, at dit fradrag sammenlagt var 1600 kroner. Men eftersom du “kun” donerede 300 kroner til organisation C, kan disse ikke lægges oveni, og du kan med andre ord kun trække 1300 kroner fra i skat.
Havde du i stedet doneret 500 kroner til organisation C, så du sammenlagt gav 2300 kroner til velgørenhed, ville dit fradrag ligge på 1800 kroner.
Hvad betyder fradrag?
Det betyder, at hvis ens indtægt er opgivet til fx 200.000 kr om året, og man får et fradrag på fx 10.000 kr, så skal man kun betale skat af 200.000 - 10.000 = 190.000 kr.
Hvad skal du gøre?
Du skal blot oplyse dit CPR nummer til den eller de organisationer du vælger at støtte. Så indberetter de dit bidrag til SKAT. På din selvbetjening på SKATs hjemmeside kan du selvfølgelig tjecke, om beløbet er anført korrekt.
Du finder en liste over, hvilke organisationer der er godkendt til at modtage pengegaver med fradragdsret her.
Organisationer
| Organisation | Info | Pris | Støt nu | |
|---|---|---|---|---|
|
|
Stop dyremishandling. | Fra 100 kr/md. | Læs mere |
|
|
|
Bliv fadder for et barn. | 195 kr om måneden. | Læs mere |
|
|
|
Bliv fadder for et barn eller støt en børneby. | Fra 75 kr om måneden | Læs mere |
|
|
|
Støt igennem dine indkøb. | Mindst 15 % pr indkøb. | Læs mere |
|
|
|
Stop undertrykkelse af mennesker. | Fra 60 kr/md. | Læs mere |
|
